it-centerfyn logo

Henter indhold ...

Update 2/16-17. Pædagogisk it for STX-HF&VUC

ITCFYN Didaktik, 22. september 2016

I dette skoleårs anden update kan du læse om de virtuelle faggruppemøder i september, efterårets netværksmøde den 6.10 samt gratis adgang til Screencast-o-Matic Pro

 

  • De virtuelle faggruppemøder om digital dannelse i fagene.
    • NB : For dansk og sprog var der udmeldt virtuelt faggruppemøde den 21.9. men dette møde må vi desværre aflyse på grund af tekniske problemer pt med den valgte platform.

 

  • For matematiklærere afvikles der virtuelt faggruppemøde i Google Hangout nu på torsdag den 22.9 kl. 14-15. I kan deltage via dette link: Virtuelt faggruppemøde for matematik . Se dagsorden her. Jeg sender en kalenderinvitation i Outlook med linket til alle matematiklærere, men I er selvfølgelig velkomne til at videresende invitationen eller deltage via ovenstående link, hvis I ikke bruger Outlook.
  • Materialer fra afviklede møder:

Rasmus Kragh Wendelbos oplæg om digital dannelse i de naturvidenskabelige fag

Marie-Louise Bachs oplæg om digital dannelse i samfundsfag/historie

 

  • Efterårets netværksmøde for faglige it-vejledere/ressourcepersoner den 6.10 på Odense Katedralskole kl. 11-15.
    • På netværksmødet vil du blive opdateret på den seneste udvikling indenfor skolernes LMsystemer. For Googleskolerne er der blandet andet info om et nyt grammatikværktøj, TxtAnalyser, som hjælper elever med bl.a. nutids-r, kongruensfejl, sammensatte navneord mm. Lærere kan også bruge værktøjet til at få rettet elevafleveringer for grammatiske fejl. Office 365skolerne kan høre om Groups, Word Editor, Researcher in Word, Zoom for PowerPoint, Storyboarding for PowerPoint, Publish to docs.com, Office Forms.  Digital dannelse er også på programmet og der sluttes af med en grundig opdatering på nyheder inden for det it-pædagogiske område. Forestil jer noget i retning af So ein Ding for STX-HF! Se programmet her og tilmeld jer pr mail til anlu@itcfyn.dk

     

  • Adgang til Screencast-o-Matic Pro

Mange lærere har taget skærmoptagelsesværktøjet Screencast-o-Matic til sig og benytter det både til flipped learning, forskellige responsformer og ikke mindst i forhold til elevernes mulighed for at formidle fagligt stof på nye måder. På efterspørgsel har vi indkøbt licens til PRO-versionen. Hvis du er interesseret i at bruge den, så send mig lige en mail og du vil få tilsendt de nødvendige formalia

Til sidst vil jeg lige minde jer om vores Facebookside, Flipped Learning vidensportalen, hvor der bla er adgang til Flipped Learning antologien med enormt fede bidrag fra medlemmer af dette netværk samt vores blogs på /vidensdeling/ hvor du både kan læse om Office 365 og it-pædagogik generelt.

Venlige hilsner,  Anne Mette (som egentlig meget hellere ville have sendt denne update ud i Twine. Det må blive næste gang!)