it-centerfyn logo

Henter indhold ...

GDPR arbejde med skolerne i foråret 2021

Skrevet af: , 28. maj 2021

Jeg har ikke manglet arbejde siden jeg startede som jeres nye GDPR-Konsulent i februar.

Jeg har holdt flere Teams møder for at møde jer ude på skolerne og for at få en fornemmelse af jeres behov. I fik et indtryk af, hvad I kan bruge mig til. På møderne fik jeg gode forslag fra jer, til hvad I har brug for i jeres GDPR-arbejde. Grundlæggende fik vi startet en god dialog op.

Der er flere af jer, der har udtrykt et ønske om, at jeg kommer på besøg. Jeg har allerede været ude på en skole, og har tre planlagte besøg. Hvis I også ønsker et besøg, så er I velkommen til at skrive til mig. Jeg glæder mig til at se jer ansigt til ansigt og se jeres skoler.

I har meldt tilbage til mig, at I ønsker en oversigt over hvilke opgaver og hvilke dokumenter i bør oprette, en beskrivelse til hjælp med databrud, ERFA grupper og hjælp med risikovurderinger. Jeg er i gang med at udarbejde disse ting til jer.

Jeg har herudover også haft travlt med, at læse de databehandleraftaler igennem, som I sender til mig. De bliver tilpasset, hvis der er mangler i aftalerne. I er gode til at sende ind, så det skal I bare fortsætte med.

Inden sommerferien indkalder jeg jer til møder, hvor vi i mindre grupper begynder at udarbejde de risikovurderinger I får tildelt. Risikovurderingerne deles med resten af de skoler, der også har systemet/ydelsen. Dette arbejde forventer jeg, at vi fortsætter med ind i efteråret. Når vi er færdige i grupperne, med at lave risikovurderinger, kan disse grupper benyttes som ERFA-grupper.

Tak for samarbejdet de første måneder. Vi ses på skærmen og efterhånden også fysisk.

  • GDPR
  • Netværk