it-centerfyn logo

Henter indhold ...

Virksomhedspraktikanter IT-Support på skolerne

Skrevet af: , 15. december 2021

Vi bliver ofte spurgt om, om vi kan tage forskellige personer i praktik. Både længerevarende men også korte praktikker. Skolerne sender tit sådanne forespørgsler videre til IT-Center Fyn når det vedrører it.

Praktikanter har af én eller anden grund været væk fra arbejdsmarkedet i længere tid, og blot skal hjælpes i gang. De fleste har en interesse for it. Andre vil gerne være på skolen, som led i afklaring i forbindelse med deres uddannelse.

Det er IT-Center Fyns holdning, at det er skolen, der indgår praktikaftalerne, da der skal være en personaleansvarlig tilknyttet en praktikant. IT-Center Fyns lokale tekniker vil så være behjælpelig med at hjælpe vedkomne igennem praktikken.

Dette er vores retningslinjer i forhold til netop det emne.

Alle kan selvfølgelig ikke blive it-supporter-virksomhedspraktikant. Der skal være en vis chance for, at de kan udføre reelt it-supporter-arbejde, da det ellers er et stort arbejde, at tage dem ind for en kortere periode. En praktikperiode skal give mening for begge parter.

Det er skolen og skolens lokale tekniker, som skal have det daglige samarbejde med praktikanten, der træffer beslutningen sammen med skolen. Det er skolen, som underskriver praktikaftalen.

Her er et par retningslinjer til, hvordan IT-Center Fyn, lokal tekniker og skolen i nogle situationer kan håndtere praktikanter og henvendelser vedr. praktikanter.

  1. IT-Center Fyn henviser kommunen/jobcenteret/rekrutteringsfirmaet til skolens lokale tekniker, og giver dem teknikerens kontakt oplysninger.
  2. IT-Center Fyn informerer den lokale tekniker om, at han/hun bliver kontaktet. Mail med praktikantens CV og jobcenterets kontakt oplysninger videresendes til teknikeren, hvis den foreligger
  3. Lokal tekniker undersøger, om skolen er interesseret i at lave en praktikaftale med en IT-Supporter-praktikant
  4. Skolens IT-kontaktperson og den lokale tekniker aftaler et møde med praktikanten og godkender/afviser praktikanten. Begge skal være enige, hvis der skal laves en praktikaftale
  5. Skolen laver praktikaftalen og opretter praktikanten i skolens studieadministrative system - husk ophørsdato!
  6. Lokal tekniker giver praktikanten samme rettigheder som en lærer - dvs. han/hun kan f.eks. resette elevernes adgangskoder - men ikke medarbejdernes adgangskoder
  7. Lokal tekniker har det daglige samarbejde med praktikanten og fordeler arbejdet

Vigtigt!

  1. Skolens IT-kontaktperson skal være med i forløbet og f.eks. godkende punkt 6.
  2. Jobcenteret og praktikanten skal gøres opmærksomme på, at der sandsynligvis ikke er jobmulighed efter praktikforløbet.
  3. Hvis skolen ikke har supportbesøg hver dag, skal skolens IT-kontaktperson tage stilling til, hvordan praktikanten skal forholde sig på dage uden supportbesøg.
  • praktikanter