it-centerfyn logo

Henter indhold ...

Elektronisk fakturabehandling og kontraktstyring: Aqoola


Servicens navn

Elektronisk fakturabehandling og kontrakstyring: Aqoola

Beskrivelse og målsætning

Formålet med servicen er at tilbyde skolerne et system til elektronisk godkendelse og arkivering af fakturaer, og et kontraktstyringssystem, som understøtter partnerskolens økonomisystemer.

Aqoola-installationen hos IT Center Fyn afvikles på servere, som er en integreret del af vores system. Det betyder, at der er en sikker og automatisk integration af brugerdata fra skolens studieadministrative system. Serverne er placeret bag IT-Center Fyns firewall, de er beskyttet med antivirus-software og de overvåges af IT-Center Fyns centrale Servicedesk.

Interessenter og ansvarsfordeling

Aqoola er ansvarlig for installation og vedligeholdelse af Aqoola-software på de servere, som driftes hos IT-Center Fyn.

Partnerskolen er ansvarlig for uddannelse af medarbejdere i brugen af Aqoola.
Partnerskolen udpeger en Aqoola-ansvarlig, som er skolens administrator på systemet.
Partnerskolen er ansvarlig for, at brugernes stamdata er angivet korrekt i det studieadministrative system. Disse data bruges til oprettelse af brugerkonti i Aqoola.

IT Center Fyn er ansvarlig for driften af de servere, som hoster Aqoola-installationen.

Aftaleforhold og forudsætninger

Partnerskolen betaler Aqoola for software-licenser og det tilhørende supportabonnement.

Partnerskolen betaler IT-Center Fyn for driften af de servere, som bruges af Aqoola.

Support

Aqoola hjælper brugerne med alt vedrørende brugen af og fejlfinding på Aqoolas produkter.

Skolens lokale tekniker eller den centrale Servicedesk hjælper, hvis der er problemer med brugerkonti og login.

Servicedesk hjælper, hvis der er problemer med de servere, som hoster Aqoola-installationen.

Kommunikation

Aqoolas produkter: Partnerskolen kontakter Aqoola.

Brugerkonti og serverdrift: Kontakt skolens lokale IT-tekniker eller IT-Center Fyns centrale Servicedesk

Se også dette diagram: Kommunikation vedrørende support
 

Procedurer

IT-Center Fyn har en samarbejds- og prisaftale inkl. supportabonnement med Aqoola for alle partnerskoler.
Installation, hosting og support i forbindelse med Aqoola-serveren er et tilkøb.
Det er vigtigt at kontakte IT-Center Fyn først, inden man går i gang og f.eks. indhenter tilbud hos Aqoola.

Referencer

Aqoola: www.aqoola.com

Revisionsspor

Service Level Agreement for "Elektronisk fakturabehandling og kontraktstyring: Aqoola" er ændret 18. september 2018