it-centerfyn logo

Henter indhold ...

IT-didaktisk netværksseminar

Arrangement

Chat GPT / Kunstig Intelligens

IT-sikkerhed, erfaring med ExamCookie, nyt fra Microsoft og Google, Bazar, videndeling, sparring og networking


To-dagskursus for IT-vejledere, ledere og undervisere med interesse for IT i gymnasieundervisningen på Nyborg Strand 21.-22. februar 2024

 

Så er tilmeldingen åben til IT-didaktisk netværksseminar 2024. Det løber af stablen den 21.-22. februar 2024 på Nyborg Strand, og vi håber, at mange af jer har tid og lyst til at være med til to dage med spændende oplæg, sparring, netværk og samvær på tværs af skolerne.

 

Kursets fokus er kunstig intelligens, og vi har booket en række kompetente oplægsholdere, som kan belyse teknologiens faldgruber, såvel som de faglig- og almendannende perspektiver. Oplægsholderne vil have et undervisningsnært afsæt, men perspektiverer også til ledelsesrelevante muligheder og overvejelser i hht. kunstig intelligens. Målet er at klæde deltagerne på til at deltage i og igangsætte diskussioner om kunstig intelligens på egne skoler, hjælpe kolleger i gang på en kvalificeret måde og i det hele taget få indsigt i og nye perspektiver på de muligheder og udfordringer kunstig intelligens medfører. Vi prioriterer, at der er rum til diskussion i programmet, og derfor vil der mellem oplæggene blive afsat tid til at diskutere i mindre grupper.

 

Ud over kunstig intelligens byder kurset på oplæg om skolernes IT-sikkerhed, der er blevet yderst aktuelt efter sagen fra Sønderjylland, med data-lækager og store økonomiske og sikkerhedsmæssige tab til følge. Derudover er der erfaringsudveksling om ExamCookie, nyt fra Microsoft og Google, bazar med videndeling fra partnerskolerne og generelt networking for IT-vejledere, IT-ledere, undervisere og andre IT-interesserede.

 

For at give god plads til at netværke samles vi til et to dages seminar med overnatning. Det er dog muligt at deltage uden overnatning, ligesom det er muligt kun at deltage en af de to dage.

 

Med venlig hilsen

 

Lise og Janus
IT-didaktiske konsulenter


Program

Onsdag 21.02.24

 

09:30-10:00

Løbende ankomst og udlevering af keyhanger/navneskilte

Kaffe og vand

10.00-10.15

Velkomst

10.15-11.45

Kunstig intelligens ændrer undervisningen, v. Peter Bruus (Chefkonsulent, Center for IT i undervisningen)

 

Kunstig intelligens og chatbots er ved at ændre spillereglerne for undervisning. I dette oplæg vil chefkonsulent Peter Bruus fra CIU udforske, hvordan AI og chatbots kan bruges på forskellige måder. Han vil også belyse, hvordan en kritisk tilgang til teknologien er nødvendig for at sikre en god balance mellem teknologiforståelse og teknologianvendelse.

 

Oplægget vil indeholde:

·       Eksempler med kunstig intelligens

·       Teknologien

·       Guide og anbefalinger

·       Øvelse - Prompt

·       Teknologiforståelse

·       Didaktik

·       Diskussion

 

Få indblik i, hvordan AI og chatbots kan bidrage til at revolutionere undervisningen og udviklingen af prompt-didaktik.

12.00-13.00

Frokost

13:00-16:00

Kunstig intelligens i fagene, v. Sine Zambach (forfatter til bogen AI i gymnasiet) holder et todelt oplæg med disse to vinkler.

 

Didaktisk toolbox: Hvordan hjælper vi vores kolleger i gang med AI?

Erfaringer og gode råd som man bør overveje inden man går i gang med at bruge AI i undervisningen. Gode strukturer og principper at planlægge undervisningen omkring. Foredraget klæder IT-vejledere bedre på til at hjælpe kolleger i gang med AI i undervisningen. 

 

Kunstig intelligens i fagene

Hands on eksempler på hvordan AI kan bruges i de forskellige gymnasiale fag.

Vi ser på disse eksempler:

·       Samtale med Sokrates, Winston Churchill
eller Simone de Beauvoir

·       Datagenerering i matematik

·       Lav din egen AI – pH-måler med rødkål og webcam

·       AI som tutor

 

16:00-16:30

Skolernes IT-sikkerhed, ved Kent Hansen (IT-Center Fyn)

Tidligere på året oplevede flere skoler i IT-Syd data-lækager med enorme økonomiske og sikkerhedsmæssige tab til følge.

 

Diskussion: Hvad kan vi lære af disse sager og hvad kan IT-vejlederne gøre for at højne sikkerheden på de enkelte skoler?

16:30-16:45

Opsamling og morgendagens program (bazar)

17:15

Eftermiddagsaktivitet (gåtur)

19:00

Middag og quiz

Aften

Netværk og samvær

 

Torsdag 22.02.24

For de overnattende er der morgenmad på Nyborg Strand

09:00-09:30

Velkomst og praktiske informationer

09:30-11:30

AI og skriftlighed i fagene, v. Søren Nygaard Drejer
(underviser og Ph.d. i Uddannelsesvidenskab).

Søren giver, i en kombination af oplæg og hands on, en række konkrete eksempler på, hvordan kunstig intelligens kan bruges som pædagogisk redskab i undervisningen til at træne blandt andet skrivekompetence og refleksion.

11:30-12:15

Kompetenceudvikling og brugen af AI undervisningen,
v. Morten Walsted (AI Intrapreneur og underviser, Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser)

 

Hvordan kan man arbejde med at klæde sine medarbejdere på til at tackle de udfordringer og muligheder, som AI indebærer?
Se 15 konkrete eksempler på, hvordan ChatGPT4 anvendes i praksis:
Til faglig inspiration og planlægning af undervisning, i mødet med eleverne i undervisningen og til ledelsesopgaver.
Som afrunding på oplægget er der mulighed for dialog, bl.a. om AIs indflydelse på elevernes læring i fagene, såvel som deres digitale dannelse.

12:15-13:15

Frokost

13:15-14:00

Microsoft/Google

14:00-15:10

Bazar:

- Cirkulær IT-økonomi, v. Jens Ole Henriksen, IT-Center Fyn

- Erfaringer med kunstig intelligens i undervisningen, v. Trine Bentsen, Sorø Akademi

 - Eksempel på, hvad man kan lave med eleverne i fht. digital dannelse, v. Janus Lylloff, Mulernes Legatskole

- Erfaringer med ExamCookie  

15:15-15:30

Opsamling & evaluering

Tak for nu!

 

Priser

  • Begge dage med frokost samt middag, netværk og overnatning på Hotel Nyborg Strand 4.400 kr.
  • Begge dage med frokost samt middag og netværk UDEN overnatning på Hotel Nyborg Strand 3.400 kr.
  • Begge dage med frokost 2.800 kr.
  • Onsdag med frokost samt middag og netværk på Hotel Nyborg Strand 2.600 kr.
  • Onsdag med frokost 2.000 kr.
  • Torsdag med frokost 2.000 kr.

 

Tilmelding

Tilmelding inden den 5. februar via denne formular, dog gerne hurtigst muligt.
 

Bemærk: Tilmeldinger er bindende efter den 19. januar, men kan overdrages til andre i tilfælde af sygdom.

Læs om hvordan vi behandler dine kontaktoplysninger 

dato for event

Dato og tid

Fra: 21. februar 2024 kl. 09.30

Til: 22. februar 2024 kl. 15.30

lokation for event

Lokation

Nyborg Strand

mailadresse tilmelding

Tilmelding

Formular