Gymnasiernes nye arbejdsvirkelighed rimer på digital

”Hvem sidder der bag skærmen?” spørges der i den velkendte Jeppe Aakjær-sang om Jens Vejmand fra
1905. Et anno 2021-svar kunne passende lyde, at det såmænd er de danske gymnasieelever og ditto -
lærere. Som følge af den anden store corona-nedlukning inden for et år sætter de nu igen hinanden
stævne online i stedet for ude i gymnasiernes klasselokaler.

Den nuværende nedlukning er ikke i modsætning til den, der satte ind i marts måned sidste år, kommet
som en tyv om natten, og på de danske gymnasier har man mange steder kalkuleret med risikoen for en
ny lockdown. Det var blandt andet i lyset af dette, at IT-didaktisk Netværk under IT-Center Fyn i november
måned 2020 afholdt et onlineseminar for alle interesserede i IT Center Fyns netværk af medlemsskoler
med oplæg fra flere eksperter samt diskussion og erfaringsdeling deltagerne imellem. Nogle af de
spørgsmål, der blev diskuteret var: ”Hvad har vi i undervisningsøjemed lært af nedlukningen?” ”Hvad gør
vi, hvis vi får endnu en nedlukning?” Og ”Hvilken rolle skal digital undervisning spille fremover, når coronaen
ikke længere er dagsordensættende?”

Eleverne savner deres lærere
En af de eksperter, der holdt oplæg til onlineseminaret, var Ane Qvortrup, der er professor på Institut for
Kulturvidenskaber ved Syddansk Universitet og forsker i blandt andet undervisningsdidaktik og -pædagogik.
Hun var hurtigt ude, da landet blev lukket ned den 11. marts 2020. Blot et par uger efter igangsatte
hun den første formelle undersøgelse af danske gymnasieelevers oplevelse af den nye situation, hvor fysisk
fremmøde på gymnasierne fra den ene dag til den anden var byttet ud med tilstedeværelse på onlinetjenester
som Teams og Meet.

”Gymnasiet i den historiske Corona-tid – et elevperspektiv” hedder rapporten, der er udarbejdet på baggrund
af Ane Qvortrups undersøgelse. Ud fra rapporten kan man på ingen måde, understreger hun, konkludere,
at den virtuelle undervisning i foråret 2020 var enten succesfuld eller forfejlet – dertil er situationen
for kompleks. Men man kan, hvis man dykker ned i rapporten, få et indblik i, hvilke elementer og tiltag
gymnasieeleverne oplevede fungerede, og hvilke de har oplevede ikke gjorde.

I den positive ende af spektret viser undersøgelsen blandt andet, at eleverne i overvejende grad synes, at
deres lærere tacklede ”situationen” – det vil sige det at være nødsaget til at lave onlineundervisning -
godt. Således har 31 procent vurderet, at lærerne i høj grad klarede situationen godt, mens 31 procent
har angivet, at de synes, lærerne i nogen grad klarede situationen godt. Blot tre procent af de adspurgte
mener, at deres lærere slet ikke klarede situationen godt, mens syv procent har svaret i lav grad.

”Eleverne har helt klart haft en fornemmelse af, at der sad nogle lærere, som virkelig knoklede for at få
tingene til at fungere. Billedet, som nogen forsøgte at tegne, af lærere, der bare sad og slappede af i
sommerhuset, er skudt helt ved siden af. Der er brugt mange timer på at få løst den her udfordring,” siger
Ane Qvortrup.

Positivt overraskende vil det nok være for nogle, at en betragtelig del af eleverne ifølge undersøgelsen
ikke kun har savnet kammerater og undervisning, men også det at være sammen med deres lærere. Det
gjorde således 20 procent i høj grad, mens 35 procent gjorde det i nogen grad. De tal er interessante ud
fra et skoleperspektiv, mener Ane Qvortrup.

”Når 44 procent samtidig angiver, at de savner den fysiske undervisning, kan man med rette spørge, om
man så slet ikke, når vi igen får normale tider, skal lave virtuel undervisning? Men man kan omvendt også
spørge, om tallene er et udtryk for, at vi bør opkvalificere eleverne, så det bliver en del af dannelsesopgaven
at indgå i virtuel undervisning,” siger Ane Qvortrup.

Mange mistrives uden social kontakt
Ser man på nogle af de aspekter, der kan tolkes mindre positivt, er det blandt andet, at eleverne ikke synes,
de har fået særlig meget feedback på deres arbejde, og at der har været meget lidt fælles diskussion
og dialog i forbindelse med undervisningen. Men det er dog særligt på det socio-emotionelle område,
at der ser ud til at være brug for en øget opmærksomhed under den nuværende lockdown. Således
oplevede hele 35 procent af eleverne under nedlukningen sidste forår, at de havde svært ved at få
hjælp fra læreren, havde svært ved at koncentrere sig, ligesom de ikke mente, at lærerne havde føling
med, hvordan den enkelte elev havde det. Det tal er højt, synes Ane Qvortrup.

”Det er faktisk en tredjedel af vores elever, der har det sådan. De socioøkonomiske aspekter, der også
spiller ind her, har vi svært ved nu og her at gøre noget ved. Men der kan godt gøres noget for at have
mere fokus på rammerne for denne tredjedel. Det er nødvendigt med mere opmærksomhed på, hvordan
de trives. Man kan blandt andet sikre, at man som lærer foretager jævnlige tjek-ind hos eleverne,
ligesom det er vigtigt at forsøge at give dem noget selvtillid,” siger hun og uddyber:

”Når en del ikke føler, at de har reel kontakt med deres lærer, er det fordi, de ikke opfatter mails og chat
som kontakt. Og fordi der ikke er et fysisk rum, der holder fast i eleverne, skal der være fokus på den sociale
kontakt. Det gælder både om at få skabt en tæt lærer-elevkontakt, men også et klassefællesskab.
Det er vigtigt, fordi det blandt andet smitter af på deres oplevelse af at mestre den virtuelle undervisning,”
siger Ane Qvortrup.

Online fællesbagning med eleverne kan gøre en forskel
Til forskel fra 11. marts sidste år, hvor landet uden varsel blev lukket ned fra den ene dag til den anden,
har landets gymnasielærere under denne anden nedlukning nogle erfaringer at trække på.

Lise Rejnhold Sørensen, der er gymnasielærer på Odense Katedralskole samt konsulent hos IT-Center
Fyn og var med til at arrangere føromtalte seminar, er ikke i tvivl om, at hun og hendes kollegaer er
bedre klædt på til den nuværende lock down, end de var sidste forår. Det faktum håber hun vil gøre dem
i stand til at ikke kun at have fokus på undervisningsdelen, men også den socio-emotionelle del.

”Der er blandt lærerne en meget stor bevidsthed om, oplever jeg, at det sociale er vigtigt at have for øje,
og det oplever jeg selv som virkelig vigtigt. Jeg har selv lavet en lille rundspørge på min egen skole under
første nedlukning, som viste, at eleverne var meget triste. Nu står de atter engang i en situation, hvor
de har minimal social kontakt med andre, og ikke mindst 3.g’erne og 2. HF’erne kan samtidig se deres
uddannelsesforløb smuldre, fordi så meget af det er blevet ændret undervejs. Det er utrolig hårdt for
dem,” siger hun.

Lise Rejnhold Sørensen er selv meget bevidst om ikke kun at møde eleverne online med hardcore undervisning
på skemaet. Det er nødvendigt med andre tiltag som erstatning for det sociale liv, som eleverne i
stor udstrækning er blevet tvunget til at sætte på pause. Det kan for eksempel være samtaler i plenum
om, hvordan elevernes weekend er gået, det kan være walk-and-talks i grupper, ligesom der kan arrangeres
fælles quizzer eller fælles bagning – alt sammen virtuelt.

”Eleverne savner deres sociale liv så meget. Og det ved jeg, at man har for øje på mange gymnasier. Men
jeg forstår også godt, at det kan være svært at få arrangeret det ekstra, der kan gøre en forskel. Mange
lærere bruger stadig meget energi på at få selve undervisningen til at fungere, og så er det svært at
finde tiden til det andet også,” siger hun og påpeger, at der også i undervisningssituationer kan tages
højde for det socio-emotionelle aspekt.

”Man kan blandt andet sørge for, at alle elever har kameraet tændt, så man ser hinanden, at alle elever
får sagt noget, og ingen sidder og gemmer sig, ligesom det er godt at få eleverne ud i forskellige grupperinger,
så de får flere sociale kontaktflader,” siger Lise Rejnhold Sørensen.

Sekvenser undervisningen
Lars Zimsen, der er afdelingsleder for fjernundervisningen på HF og VUC Fyn og har mange års erfaring
med virtuel undervisning, forstår godt, at gymnasielærerne har følt sig udfordrede under den første corona-
nedlukning og stadig gør det.

”Den udvikling, vi har været igennem de sidste 10 år med fjernundervisning, har gymnasielærerne skullet
igennem på få måneder. Og det giver selvsagt nogle vanskeligheder, og samtidig har eleverne ikke selv
ønsket fjernundervisningen,” siger han.

Lars Zimsen tør godt pege på, hvor han ser de største metodiske og didaktiske faldgruber for lærere,
som er nye ud i virtuel undervisning. Dem råder han gymnasielærerne til at være opmærksomme på nu,
hvor ingen ved, hvor længe hjemmeundervisningen skal stå på i denne omgang.

”Underviserne er sindssygt dygtige til den undervisning, de gør dagligt i klasserummet, men i den online
nødundervisning kommer nogle undervisere til at lave ”tavleundervisning” foran et kamera. Det er en
grøft, man helst ikke skal falde i, fordi det pacificerer eleverne, når de skal sidde på deres flade og lytte
hele tiden. Den anden grøft, man helst skal undgå at falde i, er den, hvor man fortrinsvis vælger at dele
opgaver ud til eleverne, som de skal løse, mens man ikke selv som lærer er til rådighed. Den form for
asynkron undervisning får eleverne til at mangle lærerkontakten. Lærerne vælger ofte en asynkron løsning
med mange opgaver, fordi de er bange for, at eleverne ellers ikke får nok undervisning. Det er meget
lidt motiverende og kan fratage dem lysten til undervisningen,” siger han.

Vil man lykkes med onlineundervisning skal man derimod tænke i sekvensering, fortæller Lars Zimsen.
Det vil sige det, at underviseren formår at planlægge mange forskellige former for undervisning i kortere
sekvenser, gerne kombineret også med forskellige former for online gruppearbejde. Og det er vigtigt, at
de digitale muligheder udnyttes, så onlineundervisningen giver mening. Det må ikke blive en til en-overførsel
fra noget analogt til noget digitalt - den digitale online undervisning skal tænkes forfra.

”Lykkes man med det, vil eleverne opleve en undervisning, som kan engagere og give læring på trods af
savnet af klassekammerater og fysisk tilstedeværelse i klassen,” siger han.

Digitalt kompetenceløft til gymnasielærerne
Lars Due Arnov er gymnasielærer på Gribskov Gymnasium, gymnasiekonsulent samt projektleder ved
Københavns Professionshøjskole og har tillige en master i IKT og læring. Han deltog også i IT Center Fyns
onlineseminar før jul. Qua sin ekspertise på området havde han et stort fagligt forspring, da han under
nedlukningen i marts 2020 skulle arrangere online undervisning for sine elever.

”På den måde er jeg ikke repræsentativ for gymnasielærerne i denne sammenhæng, fordi jeg har været
vant til at bruge online-undervisning til mine elever. Men hvis jeg skal nævne noget af det, jeg under
nedlukningen synes lykkedes, vil jeg blandt andet nævne videokonferencer, hvor eleverne var ude i nogle
teams og diskutere arbejdsspørgsmål, som de senere skulle melde tilbage på. Den asynkrone undervisning
forløb også godt, og noget helt oplagt er altid, synes jeg, virtuel vejledning,” siger han.

Lars Due Arnov hører til dem, der mener, at gymnasieeleverne også post corona skal møde onlineundervisning
i forskellige formater, og at gymnasielærerne derfor fremadrettet skal have et kompetenceløft,
så de kan forestå en sådan undervisning.

”For eleverne handler det både om at kunne begå sig digitalt i livet som sådan, men også om at være
beredte på et fremtidigt arbejdsliv, hvor det bliver afgørende, at de har kompetencer til at indgå i et online
fællesskab på samme måde, som man antager, at de kan regne og skrive, når de forlader uddannelsessystemet.
Det handler i min optik altså ikke om adskilt digital dannelse, men snarere om at forstå det
digitale som en del af det almene dannelsesprojekt,” siger Lars Due Arnov.

Artiklen er skrevet af freelancejournalist Jannie Iwankow Søgaard