Når du kontakter os
Når du skriver til IT-Center Fyn, giver du os nogle personoplysninger, primært i form af dine kontaktoplysninger. Herunder kan du læse hvorledes IT-Center Fyn behandler dine kontaktoplysninger.
Dataansvarlige
IT-Center Fyn er dataansvarlig for de personoplysninger som behandles om dig.
Vores kontaktoplysninger er:
IT-Center Fyn, Børstenbindervej 6. 5230 Odense M.
Mail: mail@itcfyn.dk
Telefon: 6565 2000
Har du spørgsmål til behandlingen, kan du kontakte IT-Center Fyns databeskyttelsesrådgiver (DPO). Find kontaktoplysninger her.
Formål med behandlingen og retsgrundlaget
IT-Center Fyn behandler dine personoplysninger for at kunne besvare din henvendelse fyldestgørende.
Dette sker for dine almindelige oplysninger (såsom kontaktoplysninger) med hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e (behandlingen sker som led i vores offentlige myndighedsudøvelse).
Hvis du sender os følsomme oplysninger om dig, vil vi behandle dette efter persondataforordningens artikel 9, stk. 1, litra b (behandlingen er nødvendig for at overholde arbejds-, sundheds- og socialretlige forpligtigelser, som har hjemmel i national lovgivning eller overenskomster).
Sender du os oplysninger om strafbare forhold behandles dette med hjemmel i databeskyttelseslovens §8, stk. 1 (Den offentlige forvaltning må ikke behandle oplysninger om strafbare forhold medmindre det er nødvendigt for varetagelsen af myndighedens opgaver).
Hvis du sender os dit personnummer, behandles dette med hjemmel i databeskyttelseslovens §11, stk. 1 (offentlige myndigheder kan behandle oplysninger om personnummer med henblik på entydig identifikation).
Modtagere af personoplysningerne
IT-Center Fyn videregiver ikke som udgangspunkt dine oplysninger til andre. Hvis din henvendelses natur alligevel gør det nødvendigt at videregive dine oplysninger, vil du blive separat informeret herom.
Opbevaring af oplysningerne
De oplysninger du fremsender i din henvendelse, vil blive opbevaret så længe det er nødvendigt for at besvare din henvendelse fyldestgørende. Herefter vil din mail blive slettet. Mailen vil dog i en periode fortsat eksistere som backup i vores system, men efter 90 dage vil den også forsvinde herfra.
Skulle vi mod forventning have behov for at gemme dine oplysninger i længere tid, vil du blive informeret separat om det.
Dine rettigheder
Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os.
Ret til at se oplysninger (indsigtsret)
Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, og en række yderligere oplysninger.
Ret til berigtigelse (rettelse)
Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.
Ret til sletning
I helt særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.
Ret til begrænsning af behandling
Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på, at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser. Det bemærkes i den sammenhæng, at arkivformål er at betragte som vigtige samfundsinteresser.
Ret til indsigelse
Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger.
Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder.