Den centrale it-support varetager specialistopgaver og tværgående support.
Når fejlmeldinger og problemer på skolerne ikke kan løses lokalt eller af ServiceDesk, henvises til central it-support, der vil forsøge fejlretning ved at guide skolens medarbejder gennem en fejlretning eller ved remote at overtage den fejlramte arbejdsplads.
Ved proaktive fejlmeddelelser og ved direkte fejl på udstyr i systemcentret påbegyndes fejlretning på servere og netværk så snart fejlmeldinger og fejl konstateres. Fejlretning i systemcentret har højeste prioritet og vil blive udbedret hurtigst muligt.
Logfiler på det centrale udstyr overvåges løbende.
Systemcentrets datalager overvåges løbende, og udbygges hvis nødvendigt.