Alle partnerskoler udpeger en IT-kontaktperson i forhold til driftsfællesskabet IT-Center Fyn.
IT-kontaktpersonens roller er:
- At have løbende kontakt med de lokale IT-teknikere vedr. skolens IT-emner. Dette kan f.eks. ske ved at der afholdes regelmæssige møder om IT-opgaver.
 - Have kontakt til ledelse og medarbejdere hos IT-Center Fyn i Odense
 - Sørger for, at lokale IT-teknikere informeres hurtigt om f.eks. eksamensplaner
 - Sørger for, at skolens ledelse, specielt styregruppemedlemmet, er velinformerede om skolens IT-emner
 - Godkender oprettelsen/adgangen til administrationens filer – f.eks. i forbindelse med nyansættelser
 - Modtager SMS-varsler, som vi udsender i tilfælde af systemnedbrud
 - Orienterer skolens personale om alle relevante aftaler – hvad er omfattet, og hvad er ikke
 - Sikrer, at der foretages indkøb af programmer og it-udstyr koordineret med indkøbsfunktionen i IT-Center Fyn
 - Sikrer en løbende fornyelse af it-udstyret
 - Orienterer servicefællesskabet om væsentlige ændringer på partnerskolen, som har indflydelse på anvendelsen af IT
 - Sikrer, at licensforholdene er på plads i forhold til den udbredelse, som skolen ønsker at give programmerne
 
Nogle skoler vælger, at skolens øverste leder eller en stedfortræder både er IT-kontaktperson og styregruppemedlem.
De fleste har dog en konstruktion, hvor den øverste leder eller en stedfortræder er styregruppemedlem, og IT-kontaktpersonen er en medarbejder i ledelsen eller tæt på ledelsen.
22. januar 2018