it-centerfyn logo

Henter indhold ...

Overførsel af skemabrikker til Office 365 Outlook-kalender (UMS Modul)


Servicens navn

Overførsel af skemabrikker til Office 365 Outlook-kalender (UMS Modul)

Beskrivelse og målsætning

Formålet med servicen er at tilbyde skolen en løsning, hvor medarbejderes/elevers/kursisters skemabrikker fra det studieadministrative system automatisk overføres til deres Office 365 Outlook-kalender.

Overførslen af skemabrikker håndteres af UMS-modulet "Office 365 skemabrikker". Data vedrørende skemabrikker hentes via UMS fra det studieadministrative system og overføres til brugernes Office 365 Outlook-kalender. Derfra kan de synkroniseres til brugerens mobiltelefon. Som standard opdateres skemabrikkerne én gang i døgnet, men man kan tilkøbe en hyppigere opdatering.

For mere information om modulet "Office 365 skemabrikker" - se Inlogic´s produktbeskrivelse under punktet referencer.

IT Center Fyn anbefaler, at skolen bruger "Office 365 skemabrikker" til overførsel af skemabrikker, da den sikrer, at data oprettes og vedligeholdes fra samme datagrundlag, som øvrige systemer i grundydelsen.

Interessenter og ansvarsfordeling

Skolen er ansvarlig for, at brugernes stamdata er angivet korrekt i det studieadministrative system. Ophørte medarbejdere/elever/kursister skal have en ophørsdato.

IT Center Fyn er ansvarlig for server og systemdrift og for primær fejlsøgning på UMS-installationer.

Leverandøren af UMS, Inlogic, er ansvarlig for UMS-funktionalitet i forhold til sekundær fejlsøgning, rettelser og ændringer på UMS-software.
 

Aftaleforhold og forudsætninger

Partnerskolen skal kontakte IT-Center Fyns Servicedesk og centrale IT-support for rådgivning før indkøb af UMS-moduler.

Skemabrik-modulet bliver som standard opsat til 3 daglige opdateringer af medarbejdernes skemabrikker. Hvis eleverne skal have skemabrikker eller der ønskes flere daglige opdateringer af medarbejdernes skemabrikker, skal skolens UMS-installation flyttes fra fællesinstallationen til en skolespecifik server med de nødvendige ressourcer, 

UMS-modulet "Office 365 Skemabrikker" kræver, at et andet UMS-modul, "Office 365 Sync", også er tilkøbt.

Support

Alle fejl vedrørende UMS-moduler meldes til IT-Center Fyns Servicedesk.

Centrale IT-teknikere drifter UMS-servere og laver installation/fejlfinding af UMS-moduler i samarbejde med Inlogic.

Skolerne fejlmelder ikke direkte til Inlogic. Alle fejlmeldinger vedrørende UMS håndteres og formidles eventuelt videre til Inlogic af IT-Center Fyn.

Kommunikation

Kontakt skolens lokale IT-tekniker eller IT-Center Fyns centrale Servicedesk

Se også dette diagram: Kommunikation vedrørende support

Procedurer

Partnerskoler, som ønsker tilkøb af UMS-moduler hos Inlogic, kontakter den centrale Servicedesk tidligt i processen.
IT-Center Fyns centrale UMS-teknikere rådgiver skolen i samarbejde med Inlogic's medarbejdere.

Referencer

UMS-manualer: http://www.inlogic.dk/support/manualer/

UMS-moduler: http://www.inlogic.dk/ums-education/

Revisionsspor

Service Level Agreement for "Overførsel af skemabrikker til Office 365 Outlook-kalender (UMS Modul)" er ændret 12. februar 2018