Servicens navn
|
Sikker mail: IMS Digitalpost
|
Beskrivelse og målsætning
|
Formålet med servicen er at tilbyde skolerne et system til håndtering af alle typer dokumenter, der afsendes og modtages gennem digital post og e-Boks på skolen. Løsningen ensarter og effektiviserer afsendelse, modtagelse og dokumentation for elektroniske breve i virksomheden. De digitale enkelt- eller flettebreve afsendes til CPR- og CVR-numre fra alle Microsoft Windows-programmer.
IMS Digitalpost-installationen hos IT Center Fyn afvikles på servere, som er en integreret del af vores system. Det betyder, at der er en sikker og automatisk integration af brugerdata fra skolens studieadministrative system. Serverne ligger bag IT Center Fyns firewall, de er beskyttet med antivirus-software og de overvåges af IT-Center Fyns centrale Servicedesk.
|
Interessenter og ansvarsfordeling
|
IMS er ansvarlig for installation og vedligeholdelse af IMS Digitalpost-software på de servere, som driftes hos IT Center Fyn.
Partnerskolen er ansvarlig for uddannelse af medarbejdere i brugen af IMS Digitalpost. Partnerskolen udpeger en IMS Digitalpost-ansvarlig, som er skolens administrator på systemet. Partnerskolen er ansvarlig for, at brugernes stamdata er angivet korrekt i det studieadministrative system. Disse data bruges til oprettelse af brugerkonti i IMS Digitalpost.
IT-Center Fyn er ansvarlig for driften af de servere, som hoster IMS Digitalpost-installationer, og for installationen af IMS Digitalpost-software på skolens computer.
|
Aftaleforhold og forudsætninger
|
Partnerskolen betaler IMS for software-licenser og det tilhørende supportabonnement.
Partnerskolen betaler IT Center Fyn for driften af de servere, som bruges af IMS Digitalpost.
|
Support
|
IMS hjælper brugerne med alt vedrørende brugen af og fejlfinding på IMS Digitalpost.
Skolens lokale tekniker eller Servicedesk hjælper, hvis der er problemer med brugerkonti og login.
Servicedesk hjælper, hvis der er problemer med de servere, som hoster IMS Digitalpost-installationen.
|
Kommunikation
|
Vedr. IMS Digitalpost: Partnerskolen kontakter IMS
Brugerkonti og serverdrift: Kontakt skolens lokale IT-tekniker eller IT-Center Fyns centrale Servicedesk
Se også dette diagram: Kommunikation vedrørende support
|
Procedurer
|
IT-Center Fyn har en samarbejds- og prisaftale inkl. supportabonnement med IMS for alle partnerskoler. Installation, hosting og support i forbindelse med IMS Digitalpost er et tilkøb. Det er vigtigt at kontakte IT-Center Fyn først, inden man går i gang og f.eks. indhenter tilbud hos IMS.
|
Referencer
|
IMS Digitalpost: http://imsoft.dk/ims-losninger/ims-digitalpost
|
Revisionsspor
|
Service Level Agreement for "Sikker mail: IMS Digitalpost" er ændret 27. november 2017
|