it-centerfyn logo

Henter indhold ...

Service Level Agreement for VPN-forbindelse


Servicens navn

VPN-forbindelse

Beskrivelse og målsætning

Formålet med servicen er at give partnerskolerne mulighed for at få adgang til tjenester på driftsfællesskabets interne netværk, som der ellers ikke er adgang til fra eksterne netværk, f.eks. hjemmefra.

Der er adgang til de fleste tjenester fra eksterne netværk uden VPN-forbindelse, men nogle få tjenester kræver, at computeren befinder sig på det interne netværk. VPN-forbindelsen sørger for, at en computer på et eksternt netværk får en netværksadresse på det interne netværk og kan tilgå tjenester på dette.

VPN-forbindelser har en høj grad af sikkerhed. Al netværkstrafik er sikret og krypteret i en VPN-tunnel.

Partnerskolerne benytter primært VPN-forbindelser for adgang til:

  • Filer på skolens administrations netværksfællesdrev
  • Funktioner i studieadministrative systemer
  • Funktioner i skolens elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystem
  • Skolens tekniske installationer, f.eks. varmestyringssystem, låsesystem, kameraer eller tyverialarm

Interessenter og ansvarsfordeling

IT-Center Fyn er ansvarlig for opsætning, dimensionering, opgradering og overvågning af VPN-netværksudstyr.

IT-Center Fyn er ansvarlig for, at VPN-klienten er tilgængelig eller installeret på medarbejdernes computere.

Aftaleforhold og forudsætninger

VPN-forbindelserne kan kun anvendes på arbejdscomputere, som er fuldt opdateret, og som er tilmeldt driftsfællesskabets domæne. Computere, som skolen har udleveret til medarbejderne, og som anvendes dagligt, vil normalt opfylde disse kriterier.

Medarbejderen skal lukke for forbindelsen, når den ikke anvendes.

Support

VPN-netværksudstyr overvåges inden for almindelig arbejdstid. Fejlretning starter umiddelbart efter, at en eventuel fejl er konstateret.

Partnerskolen henvender sig til skolens lokale IT-tekniker eller IT-Center Fyns centrale Servicedesk med fejl eller spørgsmål.

Kommunikation

Kontakt IT-Center Fyns centrale Servicedesk

Se også dette diagram: Kommunikation vedrørende support
 

Procedurer



Referencer

 

Revisionsspor

Service Level Agreement for "VPN-forbindelse" er ændret 26. april 2023