Computational Thinking på SOSU

Andreas Kubsch, IT pædagogisk koordinator

Et eksempel på, hvordan Computational Thinking kan anvendes i elevers oplevede IT-problemer

Computational Thinking (CT) er for tiden noget, rigtig mange i uddannelsesverden taler om i bestræbelserne på at bringe teknologiforståelsen ind i elevers læring for fremtidens kompetencer.
 
CT er måske samtidigt blevet synonym for at teknologiforståelsen opnås gennem arbejdet med nye teknologier fx kodning med micro:bits/ultra:bits, 3D print og lignende fra makerspace.
Når jeg arbejder med CT på andre måder og hvor konkrete teknologier ikke er i direkte fokus som fx ovennævnte, er det mit indtryk, at det ikke længere er CT, jeg beskæftiger mig med. Det er jo nu engang "computational" og det har da noget at gøre med kodning og lignende.
 
Jeanette Wing og hendes kolleger Jan Cuny og Larry Snyder definerer CT som den tænkning, der formulerer og præsenterer problemet og dens løsninger på en sådan måde, at en "information-processing agent" kan gennemføre løsningen af problemet på en effektiv måde (min oversættelse, læs artiklen her). Forfatterne gør opmærksom på, at en"information- processing agent" ikke kun er en en computer/teknologi, da problemløsningen erfaringsmæssigt gennemføres af enten mennesket eller computeren/teknologien eller hvad der nok er mest sandsynligt i et samarbejde mellem mennesket og computeren/teknologien.
CT processen beskrives gennem problemanalysefaserne "decomposition, pattern recognition, abstraction" og algoritmen, der beskriver skridt for skridt, hvordan problemet løses. Heri indgår altså også vurderingen, hvilke dele der kan løses af computeren/teknologien og hvilke dele, der kan løses af mennesket og hvordan smarbejdet mellem begge foregår. (en introduktion til faserne kan fås i ovennævnte artikel eller på BBC's Bitesize hjemmeside)
 
I min hverdag som underviser på SOSU Fyn møder jeg en elevgruppe, som måske ikke overraskende har meget forskellige kompetencer indenfor teknologiområdet. Hvilket sikkert også har sin forklaring i, at elevgruppen på SOSU er meget blandet med hensyn til alder, arbejds-/livserfaring, famileforhold (gift/ugift, børn osv.) m.fl.
 
Forleden havde jeg en gruppe elever til undervisning, hvor aflevering af portefolioopgaver var et stort problem for en række elever. Faktisk et komplekst problem, der ikke kun handlede om, hvilke knapper, der skulle trykkes på ved afleveringen i TEAMS. Problemet bundede i, at disse elever ikke oplevede at have styr på det, de gjorde på computeren.
De kunne finde ud af at skrive i Word og Powerpoint og gemme filen. Men at genfinde filen, når den skulle afleveres som portefolio i TEAMS, blev en proces, der ikke kunne mestres. Problemet blev blot større, de en elev på vegne af de andre gjorde mig opmærksom på, at gruppen ikke forstod, hvad jeg mente med begrebet fil.
 
Sammen definerede vi målet og var hurtigt enige i, at problemløsningen handlede om at få en større grad af forståelse for, hvad computeren er, hvordan styresystemet (Windows 10 eller MacOS) fungerer med bl.a. de forskellige dokumentmapper, hvordan man gemmer og hvordan man til syvende og sidst genfinder filen til portefolioafleveringen.
 
Det vil sprænge rammen for dette indlæg at dykke ned i CT's analytiske processer med decomposition osv. Men ja, holdet og jeg har i fællesskabet lavet problemstillingsanalysen.
Det, der har givet eleven kraften til mestre og handle sig ud af problemstillingen, var algoritmen. Altså skridt for skridt beskrivelsen af løsningen for problemstillingen, hvordan man afleverer sin egen portefolioopgave. Nogle elever skrev den ned og kiggede på arket, når de skulle aflevere. Andre knækkede koden så hurtigt at de hurtigt blev en ressource for de, som havde behov for hjælp og støtte.
 
Elevers evaluering for denne CT proces var positiv. Alle oplevede at have fået en større grad af teknologiforståelse for computeren. Udover større kompetence for aflevering af portefolioopgaver havde eleverne også fået større indsigt i og erfaring for, hvad en computer i uddannelsessammenhæng fx kan bruges til (fx multimodale produktioner med tekst, billede, video), hvad Skyen er og hvad det smarte kan være (fx samarbejde med andre i fælles dokumenter, dialog i trygge og lukkede omgivelser i TEAMS).
 
Teknologiforståelse har i denne beretning handlet om at lære det komplekse læringsredskab computer bedre at kende. Udgangspunkt for læringen var problemstillingen "aflevering portefolioopgave", der gennem CT processens problemanalyse og opstilling af en personlig algoritme, en skridt for skridt handlingsbeskrivelse, blev løst. Eleven har altså gennem algoritmen lært, hvordan computeren og softwaren skal betjenes for at den kan fungere som et digitalt læringsværktøj.
 
Pointen er, at Computational Thinkings udgangspunkt og fokus er at løse problemer, hvor teknologi/computeren kan være et redskab, der undertsøtter den effektive problemløsning. Men hvor det menneskelige ressource kan være ligeså vigtig som her, hvordet handler om at udvikle en forståelses- og handlekompetence for at kunne aflevere sin portefolioopgave.
 
Samtidigt mener jeg, at det er vigtigt med en metode som Computational Thinking i SOSUelevers læringsmiljø, da det er en metode, der fordrer, at eleven som underviseren forholder sig til, hvordan teknologi kan indgå i problemløsningen.
 
Det er efter min mening vigtigt, når teknologi spiller større og større rolle i hverdagslivet og på arbejde. Også når teknologier spiller så stor en rolle for menneskers sundhed og trivsel i fx sundhedsfremme og sygdomsforebyggelsen, der fortsat er en udfordring ikke kun i Danmark men også globalt jf. verdensmålene.